Krudtuglen

Krudtuglen er et fritidstilbud til skolens børn fra 0. klasse til og med 3. klasse. I skoleåret 2012/13 er vi tre klasser i SFOén: 0.kl, 2.kl og 3. kl - hvilket betyder, at vi er ca. 45 børn.

Vi har åbent fra kl. 7.00 til kl. 8.30, hvorefter skolens lektioner begynder. Når skoledagen er forbi, åbner vi igen til kl. 17.00. På skolefridage har vi åbent fra kl. 7.00 til 17.00. Vi har dog lukket mellem jul og nytår, samt 4 uger i sommerferien.
Hver dag får børnene økologisk frugt, hvis ikke vi bager eller laver lidt mad sammen med dem.
Første uge i sommerferien tager vi på fælles koloni - en tradition, som vi og børnene glæder os til.
Vi bruger lokalområdet til ture: F.eks. bruges de forskellige legepladser, Strandparken og Fælleden. Desuden er vi skiftevis to klasser af sted sammen hver uge i Sundbybadet. Vi benytter også Sundbyhallen en gang om ugen i efterårs- og vintermånederne.
Udviklingen af børnenes sociale kompetencer vægtes højt, samt samarbejdet med klasselærere. Målsætningen er, at det skal være sjovt at være i Krudtuglen.
- Glæde giver overskud
- Glæde giver et positivt livssyn
- Velvære giver større rummelighed og respekt for forskellighed.
 
I foråret 2009 fik vi en ny flot legeplads. Desuden byggede forældrene sammen med os et skur til værktøj samt et stort arbejdsbord. Dette blev gjort i løbet af en herlig og hyggelig arbejdsweekend. Så nu har vi altså et rigtigt godt udendørsværksted, hvor der kan saves og hamres, eller hvor en cykel kan repareres.
 
Peter, SFO-leder.